Mantoux-prøve, tuberkulinprøve, metode, hvorved det kan påvises, om en person er eller har været smittet med tuberkulose. Ved undersøgelsen indsprøjtes tuberkelbakterieekstrakt (tuberkulin) overfladisk på underarmens hud. Prøven betegnes positiv, hvis der ca. tre døgn senere kommer rødme og hævelse på stedet.
Faktaboks
- etymologi:
-
Prøven er opkaldt efter den franske læge Charles Mantoux, 1877-1947.
Prøven er ikke specifik, idet tuberkelbakterielignende, atypiske mykobakterier også kan medføre positiv reaktion. Prøven er også positiv efter vellykket calmettevaccination.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.