Manitoulin Island, ø i den nordlige del af Huronsøen i Ontarioprovinsen, Canada; 2766 km2 og hermed verdens største ø beliggende i en ferskvandssø. Fra hovedbyen Little Current (ca. 1500 indb.) er der vej- og jernbaneforbindelse til fastlandet. Vigtigste indtægtskilde er turisme efterfulgt af landbrug (mejeribrug) og fiskeri.