Malta - musik

Malta - musik, Siden 1200-t. er sicilianskpræget kirkemusik kendt i Mdina, Maltas hovedstad indtil 1566; med johanniterordenens virke, indvielsen af katedralen (1577) og åbningen af Manoel-teateret i Valletta (1731) blomstrede genrer som serenata og opera op. Ved lokale religiøse ceremonier høres stadig hymner (innu) for hornorkester og en særegen klokkeringning, il-mota. Som første maltesiske komponist regnes G. Balzano (1616-1700); uden for landets grænser blev bl.a. N. Isouard (1775-1818) kendt. Folkemusikken står under påvirkning af nabokulturer med vest- og nordmediterranske instrumenter og tonemateriale og med østlig tonesystematik og syngemåde.

Læs mere om Malta.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig