Malplaquet, fransk by 42 km SØ for Lille. Ved Malplaquet udkæmpedes 11.9.1709 et af de største slag i Den Spanske Arvefølgekrig. 90.000 briter, østrigere og hollændere under kommando af Marlborough og Eugen af Savoyen mødte 81.000 franskmænd under de Villars. Franskmændene led nederlag efter store tab på begge sider med i alt 35.000 døde og sårede.