Malmberget er en mineby i Nordsverige 5 km nord for Gällivare med 1324 indbyggere (2020).

Jernmalmminen i Malmberget er et af verdens største underjordiske brud. Brydningen begyndte i 1727, men fik især betydning med jernbaneforbindelsen fra Luleå i 1891. Malmen knuses, renses og samles til pellets, inden den eksporteres. Det 250 m dybe brud, som deler byen i to dele, er delvis under opfyldning. Pga. risikoen for sammenstyrtning er flere dele af bycentret opgivet og til dels revet ned. Efter planen skal bebyggelsen være revet ned og befolkningen overflyttet til Gällivare inden 2032.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig