Mallia er et minoisk palads og by på nordkysten af Kreta ca. 40 km øst for Iraklio. Fra 1922 har Den Franske Skole i Athen foretaget udgravninger i Mallia.

De ældste spor af beboelse stammer fra ca. 3600 f.v.t. Det ældste palads kan dateres til ca. 1900-1700 f.v.t., dvs. samtidig med den ældste daterbare del af byens bebyggelse, bl.a. en åben plads omgivet af bygninger, den såkaldte Agora. Fra samme tid stammer en husgrav, der sandsynligvis var gravplads for paladsets herskere.

Efter et ødelæggende jordskælv ca. 1700 f.v.t. blev paladset genopbygget med en central gård omgivet af fire fløje. Byen blev i samme periode udvidet med nogle store fritliggende huse. Ca. 1450 f.v.t. blev paladset og byen ødelagt, og stedet forladt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig