Faktaboks

Malene Landgreen
Født
1962

Til Vestforbrænding skabte Malene Landgreen i årene 2010‑2011 udsmykninger både ude og inde. Med sikker koloristisk fornemmelse varierer hun ofte de samme enkle geometriske kompositioner i flere farver. Det skaber en visuel poesi midt i bygningernes grå hverdag.

.

Malene Landgreen er en dansk billedkunstner. Hun er uddannet på kunstakademierne i Budapest og København 1987-1994. Udforskningen af rummet samt lyset og farvens potentiale har løbet som en rød tråd gennem hendes karriere.

Med sine enkle virkemidler og kraftfulde farver har Malene Landgreen bevæget sig langt ud over maleriets rammer. I sine 'in situ projekter' udsmykker og farvesætter hun store rum som blandt andet Aalborg Lufthavn (2001), Novo Nordisk (2002), DR-byen (2006-2008) og Ny Postterminal i Oslo (2009).

Her har Malene Landgreen malet kunsten op i stor skala og etableret sig som en af de mest efterspurgte i Danmark, når det drejer sig om at sætte farver på vores omgivelser i hverdagen. Landgreen har modtaget Eckersbergs Medalje i 2006 samt en lang række andre priser og udmærkelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig