Malaccahalvøen, Kra-halvøen, langstrakt halvø i Sydøstasien, der strækker sig fra Bangkok til Singapore; 1100 km lang og op til 300 km bred. Det sydligste punkt ved Johorestrædet er også kontinentets sydligste. Den nordlige del af halvøen, ned til den smalle Kra-tange, er delt mellem Burma (Myanmar) og Thailand, den mellemste del hører til Thailand, mens den sydlige del udgør Malaysias vestlige del, Peninsular Malaysia.
Faktaboks
- etymologi:
-
Halvøen har navn efter havnebyen Malacca, nuv. Melaka.
Halvøen gennemløbes af nord-syd-gående bjergkæder i op til 2200 m højde. Øst og vest herfor findes lavland med udstrakte sumpområder. Klimaet er fugtigt-tropisk.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.