Maitreya er navnet på en berømt bodhisattva. Maitreya nyder stor anseelse i både hinayana- og mahayanakredse, idet han anses for at være den historiske Buddhas efterfølger.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Maitreya kommer af sanskrit og betyder 'den velvillige'.
Også kendt som

pali Metteyya

Han lever nu blandt guderne i Tushitahimlen, hvor han afventer sin nedstigning til Jorden i en kommende tidsalder for at udbrede den buddhistiske lære, dharma, således som buddhaer før ham har gjort det. Maitreya har sin egen kult flere steder i den buddhistiske verden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig