Maipú, Maipo, chilensk flod, by og vulkan (5290 m), alle i området syd for hovedstaden Santiago. Maipo Valley omkring floden er et af Chiles bedste vindistrikter.

I Slaget ved Maipú i april 1818 besejrede José de San Martín i spidsen for argentinske uafhængighedstropper den spanske kolonimagts styrker. Sejren sikrede Chiles uafhængighed, som i februar var blevet proklameret af Bernardo O'Higgins.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig