Gog og Magog. Den svenske historieskriver Johannes Magnus byggede på den middelalderlige myte om Sverige som folkeslagenes moderskød, da han i sin gotisk-svenske kongekrønike (udgivet 1554) beskrev, hvorledes Noas sønnesøn Magog Jafetson via Finland kom sejlende til Sverige med sit følge af goter. Goterne slog sig ned i Götaland for siden at udvandre og erobre verden. I 1560'erne lod kong Erik 14. forherlige landgangen og hele denne nationalideologiske myte i en serie vævede Magogtapeter, som i dag hænger i Kungliga Husgerådskammaren i Stockholm. Det lysere parti på denne billedvævning er en rekonstruktion efter afklip til en døråbning. Magog står i forgrunden med sønnen Sven, sveernes første konge.

.

I Bibelen nævnes Magog som en af Jafets sønner; efter syndfloden blev han i lighed med andre af Noas sønner og sønnesønner grundlægger af et folkeslag (1.Mos. 10,2). I Ezekiels Bog, kap. 38-39, omtales en konge, Gog fra Magog, som i de sidste tider skal angribe Jerusalem, men vil blive slået, hvorefter Israel frelses. En nærmere identifikation er ikke mulig.

I NT optræder navnene i Johs.Åb., kap. 20, men her om to folkeslag, som Djævelen inden sin egen undergang vil forføre til kamp mod Guds Messias.

I antikken og middelalderen identificeredes forskellige erobrere, oftest rytterfolk, med Gog og Magog, i 1200-t. fx mongolerne, hvis navn blev tolket som en afledning af magog-gog-li.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig