Magnus Poulsson

Faktaboks

Magnus Poulsson
Født
1881
Død
1958

Artikelstart

Magnus Poulsson, 1881-1958, norsk arkitekt. Magnus Poulsson blev uddannet på bl.a. Kunst- og håndværkskolen i Oslo 1900-03. 1914-51 arbejdede han sammen med Arnstein Arneberg, og sammen skabte de med Telegrafbygningen (1916-24, Oslo) og Oslo Rådhus (opført 1931-50) en ny national stil som modtræk til 1800-t.s dragestil.

Magnus Poulssons bygninger, fra de nyklassicistiske herskabsvillaer i Oslo-området fra omkring 1910 over de funktionalistiske kontor- og forretningsejendomme fra 1930'erne til den spåntækte Gravberget Kirke (1955, Gravberget), kendetegnes ved et kernenorsk og innovativt formsprog.

Læs mere om norsk arkitektur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig