Faktaboks

Magnus Bech-Olsen

Magnus Emanuel Bech-Olsen

Født
7. december 1866, København
Død
19. februar 1932, Nørresundby
Magnus Bech-Olsen
Cirkusplakat fra 1910. Hovedattraktionen i Cirkus Bech-Olsen dette år var elefantungen Kaspar.

Magnus Bech-Olsen var en dansk bryder og cirkusdirektør.

Bech-Olsen blev sytten år gammel udlært som murersvend og rejste derefter til Tyskland, hvor han stiftede bekendtskab med græsk-romersk brydning. I 1890'erne var han hele Danmarks sportshelt, som i sine professionelle kampe besejrede den ene modstander efter den anden.

Bech-Olsen sluttede sin karriere som professionel bryder i 1903 med nederlag først til en tyrkisk bryder og siden til landsmanden Jess Pedersen (1878-1946). Herefter optrådte Bech-Olsen som bryder i en række cirkus, og fra 1908 blev han direktør i sit eget Cirkus Bech-Olsen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig