Magnús Eiríksson, 1806-1881, dansk teolog, født i Island. Han blev aldrig præst, men virkede i en årrække som manuduktør i København, hvor han i beskedne kår boede til sin død, kendt som en sandhedskærlig, men stejl debattør; både Clara Raphael-fejden og Kierkegaards forfatterskab fremkaldte debatskrifter fra hans hånd. Eiríksson optrådte som en skarp modstander af enevældens absolutistiske politik mod bl.a. baptisterne; efter 1849 gav han i stigende grad udtryk for modstand mod samtidens konservative og spekulative tænkning, idet han under påvirkning af tysk liberal teologi anfægtede kirkelæren og forkastede den paulinske teologi. Med sit synspunkt, at Jesus kun var et menneske, hvis forsøg på at reformere jødedommen især Paulus havde forvansket, nærmede han sig unitarernes standpunkt.