Faktaboks

Magleby Kirke
Sogn
Magleby Stevns Sogn
Provsti
Tryggevælde Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Stevns Kommune

Magleby Kirke er en sognekirke, der ligger i Magleby i den nordøstlige del af Stevns omtrent 20 km. sydøst for Køge.

Kirkegården

Kirkegården blev i 1926 udvidet betragteligt. Den er omgivet af en mur af kridtkvadre, som kun er sparsomt bevaret, og hvis ældste dele angiveligt er fra 1700-tallet. Hovedindgangen er fra øst, hvor den gotiske kirkelade står udenfor muren. Den har dog ikke bevaret andre detaljer end gavlenes højblændinger, dvs. de høje, dekorative murnicher.

Kirkebygningen

Kirken er et langhus med et romansk vestparti og et sengotisk østparti. Den kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Hertil kommer de gotiske tilbygninger med et våbenhus (nu ligkapel) på skibets sydside, et våbenhus på dets nordside og et sakristi på korets nordside. Hvortil kommer et tårn fra 1593 og et østligt kapel fra 1600-tallet.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Magleby Kirke afviger orienteringen en del mod syd. Kirken står i dag gulkalket med hvide detaljer undtagen det sydlige våbenhus, der står i blank mur med synlige sten, og den har røde tegltage og spån på kirkens spir.

Det romanske skib

De ældste bevarede bygningsdele er murværket i skibets to vestlige fag. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, og der har været to vinduer i hver af langmurene.

Det sydlige våbenhus

Våbenhuset på skibets sydside opført i munkesten står med rensede mure. Det er bygget i to perioder, og dets ældste del stammer fra unggotisk tid omkring år 1300. På reformationstiden er det blevet forhøjet med munkesten med bælter af kridtkvadre. Øverst på langmurene er der bloktandgesimser, og taggavlen har trappeformede kamtakker over højblændinger, dvs. høje, dekorative murnicher. I sydmuren sidder døren i et spidsbuet murfelt. Tilbygningen er angiveligt allerede i senkatolsk tid gået af brug som våbenhus og har tjent som dåbskapel. I 1770’erne blev rummet gravkapel for familien Lindencrone, men det er i dag ligkapel.

Det nordlige våbenhus

Del nordlige våbenhus er bæltemuret af kridtkvadre og munkesten. Det er nært beslægtet med de yngre dele af det sydlige våbenhus og har lignende bloktandgesims og gavl.

Korets forlængelse mod øst

Omtrent jævnaldrende med de to våbenhuse er det sengotiske langhuskor, der omkring år 1500 har fortrængt det oprindelige romanske. Dets mure er af kridtkvadre, og på sydmuren er der nogle munkesten murede i korsform. Den østre taggavl i munkesten har kamtakker og højblændinger.

Sakristiet

Også sakristiet på korets nordside er fra samme periode. Det har bæltemuring af kridtkvadre og munkesten, spidsbuede vinduer i nord og øst og en gotisk blændingsgavl af samme karakter som korgavlen.

Tårnet

I 1584 styrtede tårnet sammen, hvorfor det nuværende blev opført i 1592-1593 i kridtkvadre. Det har ligesom det samtidige trappehus brede, horisontale profilbånd som etageadskillelse. I den øverste del er der mod alle verdenshjørner dobbelte glamhuller til klokkernes lyd, og under taget er der en svær tandsnitgesims. Herover er der et højt, firkantet spir.

Gravkapellet

Bygningens yngste del er gravkapellet for Søholms ejere øst for koret. Det er opført i 1600-tallet, og det har afvalmet tag mod øst. I gavlen er der to fladbuede og tilmurede kældervinduer og to tilsvarende senere, firkantede vinduer. Under kapellet er der en nu utilgængelige gravkælder.

Det indre

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. I koret og skibet stammer de fra korets udvidelse i første halvdel af 1500-tallet, mens tilbygningerne med hvælv fik dem indbygget i forbindelse med deres opførelse, det sydlige våbenhus dog ved sin ombygning.

Kalkmalerier

I Magleby Kirke er der bevaret et kalkmalet draperi fra rokokoperioden i 1740-1775 på korets gavlvæg bag alteret.

Inventar

Magleby Kirkes større inventarstykker er bevarede fra middelalderen, renæssancen og barokken.

Døbefonten

Den romanske døbefont er af granit. Den har en kumme af den såkaldte roskildetype med en tovstav langs kanten.

Figurer fra en krucifiktsgruppe

I kirken hænger der en Kristusfigur, der stammer fra et gotisk korbuekrucifiks fra 1400-1450. Snitværket er kraftigt uden mange detaljer. Hovedet er stærkt bøjet, næsen kort, lændeklædet snævert med næsten vandrette folder, og benene er skilte og svagt krummede.

De to sidefigurer af Maria og evangelisten Johannes er fra tiden omkring år 1500, og de er udført af Store Fuglede-mesteren.

Alteret

Altertavlen fra 1606 er i højrenaissancestil. Den er sikkert lavet af snedkeren Engelbert Chastensen fra København, og den er den bedst bevarede af hans tavler, kun storvingerne mangler. Tavlen er bygget op omkring de fire marmorerede storsøjler med prydbælter, som omfatter relieffer af evangelisterne. Foran topstykket er der tre kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som symboliserer tro, kærlighed og retfærdighed. Altertavlens manieristiske malerier er bevarede fra 1610. De to malerier i storstykkets midte er adskilt af en gul, vandret streg, og har ses forneden nadveren og foroven korsfæstelsen. I topfelterne ses opstandelsen og himmelfarten.

Prædikestolen

Prædikestolen fra 1614 er udført i højrenæssancen. Den har i fagene arkader med malerier. De oprindelige malerier på opgangen og selve stolen forestiller dyderne. I dørfeltet ses troen, i opgangsfelterne håb og kærlighed samt i storfelterne retfærdighed, klogskab, styrke og mådehold. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller de fire evangelister og Sankt Paulus.

Bænkene

Nærmest koret er der herskabsstole fra omkring år 1630, og de øvrige bænke er omtrent samtidigt. De står usædvanlig velbevaret med gavle, døre og paneler i oprindelig stand med bruskbarokke dekorationer med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Kun vægpanelerne er nyere.

Gravminder

I kirken er der adskillige gravminder, heriblandt et rundt epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1533. Det er en rund træplade med en malet fremstilling af Kristi opstandelse, og ved frelserens højre side knæler afdøde Fru Pernille.

Rejst ved korets nordvæg er der en sengotisk gravsten fra 1537—40, hvor de afdøde vises i helfigur under en dekorativ arkade.

Desuden er der gravminder fra Lindencrones begravelse, som tidligere var i den sydlige tilbygning, og den Rantzau-Gyldenstjerneske begravelse i en nu utilgængelig gravkælder.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig