Magelund, voldsted 1 km nordøst for Lykkesholm og 13 km sydvest for Nyborg. Det private voldsted, der er et af landets største, blev antagelig anlagt i slutningen af 1200-t. og sløjfet i 1400-t. I 1391 overtog Margrete 1. voldstedet, der ligger på en naturlig, 15 m høj banke med stejle skrænter ned mod en daværende sø. På den næsten femkantede og 70 m brede borgplads har der været forsvarsværker i form af grave og volde.