Mae West

Faktaboks

Mae West
født:
1892
død:
1980

Mae West iført selskabstøj engang i 1930'erne.

.

Mae West, Mary Jane West, 1892-1980, amerikansk skuespiller. Mae West gjorde sig selv udødelig som amerikansk underholdnings altid frække dame, der udfordrede censur og tabuer med sine frivole replikker og sit utvetydige kropssprog.

I varietéer i 1920'erne og på Broadway med forestillingen Diamond Lil (1928), som hun selv skrev, skabte hun sin figur, der også på film over for Cary Grant i I'm No Angel (1933, Jeg er ikke nogen Engel) og W.C. Fields i My Little Chickadee (1940, Min lille Cikade) balancerede mellem det vittigt provokerende og det vulgært selvparodiske.

Mae Wests comeback efter mange års pause i Myra Breckinridge (1970, Det forkerte køn) var ren kitsch, men havde glimt af legenden i behold.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig