Madeleine Albright

Madeleine Albright var en amerikansk diplomat og politiker. Hun blev født i Tjekkoslovakiet, men tilbragte barndommen i London, hvor faderen arbejdede for eksilregeringen. Efter tilbagekomsten til Tjekkoslovakiet og det kommunistiske kup i 1948 flygtede hendes familie til USA.

I 1976 tog hun en ph.d.-grad i international politik, og i flere år var hun professor ved Georgetown University med speciale i politiske forhold i Rusland og Østeuropa. Samtidigt var hun engageret i politik som demokrat og var fra 1978 til 1981 tilknyttet National Security Council, NSC, under præsident Carter. I 1993 udpegede præsident Bill Clinton hende til USA's FN-ambassadør og medlem af NSC, og efter Clintons genvalg blev Madeleine Albright USA's første kvindelige udenrigsminister (1997-2001). Hendes udnævnelse blev godkendt i Senatet med stemmerne 99-0. Hendes ønske om et aktivt amerikansk engagement i international politik kom tydeligt til udtryk under krigen i Kosovo. Som FN-ambassadør havde hun forgæves talt for en humanitær intervention i Rwanda i 1994, men som udenrigsminister fik hun den roubuste militærindsats, hun ønskede i Kosovo. Som udenrigsminister spillede Albright også en vigtig rolle, da hun i 1999 overtalte Rusland til at acceptere, at Polen, Ungarn og Tjekkiet blev medlemmer af NATO.

Madeleine Albright var helt frem til sin død i marts 2022 stærkt engageret i international politik. I 2012 blev hun af præsident Barack Obama tildelt den højeste amerikanske orden, Presidential Medal of Freedom for sin indsats. Madeleine Albright fortsatte også med at undervise på Georgetown University, og hun skrev adskillige bøger, heriblandt Fascisme – en Advarsel (2018), der trak paralleller mellem tidligere autoritære regimer og tendenser, hun observerede i sin samtid.