MT Polska Tradefair er et polsk messe-, event- og kongrescenter i Warszawa, beliggende i bydelen Wawer i Warszawas østlige del.

Selvom Warszawa har haft traditioner som markedsby helt tilbage til 1339, kom byen først på kortet over Europas messebyer med indvielsen af dette lille messecenter i 1993.

Messen består af en 10.000 m2 fleksibel udstillingshal, der efter behov kan deles i to haller på hver 5000 m2. Hallen kan også indrettes til koncerter eller møder, hvortil den kan rumme 10.000 personer. Centret har en rummelig lobby på 600 m2, hvorfra der er opgang til en foyer på 300 m2 og en mødesal for 250 personer, som er beliggende på centrets første sal sammen med tre møderum for 80-90 personer. Endelig har MT Polska Tradefair et udendørs udstillingsområde på 4000 m2.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig