MR-undersøgelse (MR-spektroskopi)

MR-undersøgelse (MR-spektroskopi), MR-spektroskopi blev oprindelig anvendt til påvisning af små stofmængder og fastlæggelse af komplicerede molekylstrukturer. Siden er metoden taget i brug til undersøgelse af stofskifteprocesser hos levende organismer, herunder mennesker. Helt afgørende for anvendelsen af MR-spektroskopi på mennesker er, at man kan bestemme, hvorfra i rummet man ønsker den spektroskopiske information. Dette er muligt ved at kombinere teknikken med MR-scanning. MR-spektroskopi anvendes oftest ved undersøgelse af hjerne og muskler, sjældnere lever, knoglemarv, hjerte og nyre.

Proton-spektroskopi af hjernen kan give oplysning om mælkesyreophobning ved hjerneblodprop og forskellige arvelige sygdomme. Fosfor-spektroskopi af hjernen kan give oplysning om cellernes syrestatus (pH) og om energirige fosfatforbindelser, fx ATP og kreatinforbindelser, som indgår i cellernes energistofskifte. Dermed opnås vigtige oplysninger om hjernens kredsløbsregulation og stofskifte.

I muskler kan fosfor-spektroskopi give oplysninger om energistofskiftet i såvel den hvilende som den arbejdende muskel, hvilket har betydning for udforskning af muskelfysiologi og ved påvisning af visse muskelsygdomme.

I leveren kan proton-spektroskopi give oplysning om forholdet mellem vand og fedt og dermed benyttes til påvisning af fedtlever. Fosfor-spektroskopi kan give oplysning om omsætning af sukkerfosfater og kan derfor benyttes til at undersøge leverens funktion.

Proton-spektroskopi af knoglemarv kan oplyse om forholdet mellem vand og fedt, hvilket har fået betydning for vurdering af effekten af leukæmibehandling.

Både proton- og fosfor-spektroskopi er under udvikling til vurdering af hjertets stofskifte, især hos patienter med hjertekransåresygdom.

Læs mere om MR-undersøgelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig