MR-undersøgelse (MR-spektroskopi), MR-spektroskopi blev oprindelig anvendt til påvisning af små stofmængder og fastlæggelse af komplicerede molekylstrukturer. Siden er metoden taget i brug til undersøgelse af stofskifteprocesser hos levende organismer, herunder mennesker. Helt afgørende for anvendelsen af MR-spektroskopi på mennesker er, at man kan bestemme, hvorfra i rummet man ønsker den spektroskopiske information. Dette er muligt ved at kombinere teknikken med MR-scanning. MR-spektroskopi anvendes oftest ved undersøgelse af hjerne og muskler, sjældnere lever, knoglemarv, hjerte og nyre.

Proton-spektroskopi af hjernen kan give oplysning om mælkesyreophobning ved hjerneblodprop og forskellige arvelige sygdomme. Fosfor-spektroskopi af hjernen kan give oplysning om cellernes syrestatus (pH) og om energirige fosfatforbindelser, fx ATP og kreatinforbindelser, som indgår i cellernes energistofskifte. Dermed opnås vigtige oplysninger om hjernens kredsløbsregulation og stofskifte.

I muskler kan fosfor-spektroskopi give oplysninger om energistofskiftet i såvel den hvilende som den arbejdende muskel, hvilket har betydning for udforskning af muskelfysiologi og ved påvisning af visse muskelsygdomme.

I leveren kan proton-spektroskopi give oplysning om forholdet mellem vand og fedt og dermed benyttes til påvisning af fedtlever. Fosfor-spektroskopi kan give oplysning om omsætning af sukkerfosfater og kan derfor benyttes til at undersøge leverens funktion.

Proton-spektroskopi af knoglemarv kan oplyse om forholdet mellem vand og fedt, hvilket har fået betydning for vurdering af effekten af leukæmibehandling.

Både proton- og fosfor-spektroskopi er under udvikling til vurdering af hjertets stofskifte, især hos patienter med hjertekransåresygdom.

Læs mere om MR-undersøgelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig