MITROPA AG, tidl. tysk sove- og spisevognsselskab, grundlagt 1916 som Mitteleuropäische Schlafwagen- und Speisewagen Aktiengesellschaft. I 1949 blev selskabet delt i det vesttyske DSG (Deutsche Schlaf- und Speisewagengesellschaft) og det østtyske MITROPA AG; i 1994 blev de to igen sammensluttet under navnet MITROPA AG. Virksomheden, der i 1997 etablerede datterselskaber i Frankrig og Schweiz, ejedes af Deutsche Bahn. I 2002 blev selskabets aktiviteter vedr. tog overført til DB AG (Reise&Touristik), mens øvrige aktiviteter i 2004 indgik i den internationale cateringvirksomhed Compas Group PLC, fra 2006 benævnt SSP Deutschland GmbH. Se også sovevogne og spisevogne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.