MERCOSUR (Mercado Común del Sur) er en økonomisk samarbejdsorganisation for en række sydamerikanske lande; oprettet ved Asunción-traktaten i 1991.

Formålet er at fremme samhandelen landene imellem ud fra et princip om fri bevægelighed for varer og tjenester, uden told. I samarbejdet indgår også sociale og kulturelle elementer. En aftale om en toldunion med fælles ydre toldsatser trådte i kraft 1.1.1995; undtaget er kun enkelte produktgrupper af særlig følsom karakter for de enkelte medlemslande.

Medlemmerne var oprindeligt Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay. Senere blev Venezuela også medlem, men blev suspenderet i 2016. Bolivia blev godkendt som medlem i 2015 og er på vej mod fuldt medlemskab. Derudover er der en række associerede medlemmer, herunder de øvrige medlemmer af det Andinske Fællesskab.

Modsat tidligere forsøg på at oprette fællesmarkeder i Latinamerika er det i MERCOSUR lykkedes at forøge den indbyrdes handel.

Mercosur har indgået frihandelsaftaler med blandt andet EU.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig