M.G. Vassanji, Moyez Gulamhussein Vassanji, f. 30.5.1950, kenyansk-canadisk forfatter, født i Nairobi. Romanerne The Gunny Sack (1989) og The Book of Secrets (1994) og novellerne Uhuru Street (1991) fortæller om sammenflettede skæbner blandt generationer af indiske indvandrere i Østafrika, mens No New Land (1991) handler om et indiskdomineret kvarter i Toronto. Vassanjis fortællemåde er beslægtet med den nye indiske litteratur om migration og eksil, der forener det lokale og faktuelle med det fantastiske.