M-komponent, tidligere benævnt paraprotein, særligt protein, som dannes af abnorme plasmaceller, der som én stamme (klon) er udgået fra en abnorm B-lymfocyt ved bl.a. sygdommene makroglobulinæmi og myelomatose, der under ét betegnes monoklonale gammopatier. Ved myelomatose er M-komponenten af typen immunglobulin-A (IgA) eller immunglobulin-G (IgG), ved makroglobulinæmi immunglobulin-M (IgM), se antistoffer.
Faktaboks
- Etymologi
-
1. led i ordet M-komponent er en forkortelse af monoklonal.
M-komponenten kan påvises i blodet, mens der kun kan påvises ringe mængder af normalt immunglobulin. Påvisningen sker bl.a. ved elektroforese af blodserum (se globuliner), hvorved M-komponenten præsenterer sig som et smalt felt pga. de ens immunglobulinmolekylers fælles vandring i det elektriske felt. Den nærmere inddeling i IgA, IgG og IgM sker ved immunelektroforese (se immunologi (immunologiske teknikker)).
M-komponent-molekylet er som andre immunglobuliner opbygget af to tunge og to lette polypeptidkæder. De lette, lavmolekylære kæder kan fraspaltes og udskilles let i urinen, hvor de kan påvises som Bence Jones-protein. M-komponenter kan også forekomme ved andre sygdomme, fx amyloidose og skrumpelever, samt hos mange raske.
Tilstedeværelsen af en M-komponent i blodet medfører særlig høje værdier af blodsænkningen.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.