Münsterland

Artikelstart

Münsterland, område mellem Teutoburger Wald og floden Lippe i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen. Området, der gennemstrømmes af floderne Ems og Vechte, præges af landbrug med malkekvæg og produktion af hvede, rug og grøntsager fra overvejende spredtliggende gårde.

Produkterne forarbejdes i Gütersloh, Versmold og Dissen. Beckum er center for den westfalske cementindustri, og længere mod nord og nordvest findes bomuldsindustri og fremstilling af juteprodukter.

Læs også om Nordrhein-Westfalen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig