Mødrehjælpen

Mødrehjælpen, selvejende institution til støtte for svangre, enlige forsørgere og småbørnsfamilier. Den første Mødrehjælp blev oprettet 1923, lovfæstet 1939 og ophævet 1976.

Mødrehjælpen af 1983 blev stiftet på initiativ af bl.a. Hanne Reintoft med det formål at yde økonomisk samt samfunds- og uddannelsesmæssig støtte til enlige forsørgere, gravide og børnefamilier.

Den har i dag (2012) rådgivningstjenester i København, Aarhus og Odense samt en række lokalforeninger landet over. Desuden driver Mødrehjælpen en flere genbrugsbutikker og Familiens Hus i Esbjerg og Høje Taastrup i partnerskab med de lokale kommuner.

I 2002 oprettede Mødrehjælpen desuden Alexandrakollegiet i Valby i København sammen med Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge, der fra 2007 blev selvejende og i dag betales af opholdsbetalinger fra henvisende kommuner.

Mødrehjælpens hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig