Mérode, belgisk adelsslægt, der går tilbage til 1100-t. og tillige var udbredt i Frankrig. Blandt medlemmerne var officeren Jean de Mérode (ca.1589-1633), der i Trediveårskrigen tjente under Wallenstein. I 1700- og 1800-t. virkede forskellige medlemmer på højtstående poster i belgisk, fransk eller pavelig tjeneste. Fælles for deres virke var en streng katolsk-konservativ grundholdning.