Måneklodser
Måneklodser
Licens: CC BY NC SA 3.0

Måneklodser (jiaobei) består af to klodser, hvor den ene side på hver klods er flad, og den anden side er hvælvet. De kastes som terninger forud for en bøn eller et ønske om råd, henvendt til forfædrene eller ånder, hvor der kan svares et bekræftende ja eller et benægtende nej eller som en tredje mulighed – spørgsmålet er upassende og afvist.

Klodserne lander på:

  • Begge lander med den hvælvede side opad: benægtende, et nej.
  • Begge lander med den flade side opad: upassende spørgsmål, afvist.
  • En klods med flad side opad og den anden med hvælvet side opad: bekræftende, ja.

Måneklodser er almindelig anvendt i templerne i Hongkong, Taiwan og Singapore. De anses som en praksis i kinesisk folkereligion.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig