Mälaren

Mälaren, sø i Sverige; 1140 km2, landets tredjestørste. Mod øst står den via flere smalle sunde gennem Stockholm og Södertälje i forbindelse med Østersøen, som den tidligere har været en del af, men den stadig virksomme landhævning har snøret bugten af og vanskeliggjort sejladsen. Sveriges ældste by, Birka, lå på en ø i Mälaren. Søen er 100 km lang i retningen vest-øst, mens bredden varierer stærkt pga. forkastninger, åsdannelser og sprækkedannelser.

Faktaboks

etymologi:
Søens navn: ca. 1320 Mæle, opr. Mælir, vist af glsv. mal 'grus'.

Søen har enkelte større øer samt ca. 8000 holme og skær, der er mindre end 1 ha. Dens omgivelser, Det Mellemsvenske Sund, er velopdyrkede og tætbefolkede; her ligger bl.a. flere af Stockholms vestlige fjernforstæder: Enköping, Västerås, Eskilstuna og Strängnäs.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig