Léon Walras

Léon Walras var en fransk økonom. Faderen, Antoine-August Walras (1801-1866), som i en mere primitiv udformning gjorde sig nogle af de tanker, som sønnen videreførte, havde bl.a. socialistiske idéer om jordreform og beskatning og mente, at "subjektiv knaphed" var årsag til værdi, og at matematik var væsentlig for udviklingen af økonomisk teori.

Léon Walras fik en noget omtumlet ungdom, men efter bl.a. at have været bestyrer af et arbejderkooperativ besluttede han at videreføre faderens idéer. I 1870 blev han professor i Lausanne og begyndte arbejdet med sit hovedværk, Éléments d'économie politique pure, 1-2 (1874-1877, eng. oversættelse 1954).

Som den første formulerede han en "generel" teori, en teori for en hel økonomi, se neoklassisk økonomisk teori. Bidragydere til det, der senere er blevet kaldt den marginale revolution i økonomisk teori, var fælles om at mene, at den marginale nytte og de marginale produktionsomkostninger var bestemmende for ligevægtspriser; Léon Walras formulerede den samlede teori.

Léon Walras fik hurtigt enkelte tilhængere i Italien og i USA, men i Frankrig blev han modarbejdet af matematikere og i England af økonomen Alfred Marshall; i 1892 trak han sig syg og bitter tilbage fra sit professorat.

Hans efterfølger var Vilfredo Pareto, som i politisk henseende var meget forskellig fra Léon Walras. Knut Wicksell i Sverige og Irving Fisher i USA var andre, der umiddelbart videreførte Léon Walras' teorier, men først med John R. Hicks i England, Maurice Allais i Frankrig og Kenneth J. Arrow og Gerard Debreu i USA blev det bredt accepteret, at Léon Walras er en af historiens mest betydningsfulde økonomer.