Léon Blum

Léon Blum var en fransk socialistisk politiker og regeringsleder.

Efter at have studeret litteratur og jura indtrådte Blum i Frankrigs øverste forvaltningsdomstol og juridiske rådgivningsorgan, Le Conseil d'État. Samtidig virkede han som litteratur- og teaterkritiker og udgav flere essaysamlinger. Dreyfusaffæren blev afgørende for Blums politiske engagement og bragte ham i forbindelse med socialisten Jean Jaurès, hvis nystartede parti, Parti socialiste français, han tilsluttede sig i 1902.

Under 1. Verdenskrig var Blum fra 1914 til 1916 kabinetschef under de to første krigsregeringer, hvilket bragte ham i konflikt med pacifisterne i socialistpartiet (SFIO). I 1919 blev Blum valgt til Deputeretkammeret, og året efter var han på Tourskongressen den samlende skikkelse i kampen mod den del af partiet, som ønskede at tilslutte sig Lenins teser, og som senere dannede det franske kommunistparti.

Folkefrontens valgsejr i 1936 førte til hans indsættelse som leder af en socialistisk-radikal regering, som trods en kort levetid nåede at gennemføre skelsættende reformer. Blum var som jøde og socialist et yndet offer for det yderste højres kampagner, og i september 1940 blev han fængslet af Vichystyret. Fra 1943 til befrielsen var han kz-fange i Tyskland.

Blum opnåede at blive Den Fjerde Republiks første regeringsleder i den korte periode fra december 1946 til januar 1947.

Hans socialisme fremstod altid mere som et moralsk valg end som tilslutning til en videnskabelig socialisme.