.

Læger uden Grænser, Médecins Sans Frontières, verdensomspændende, uafhængig organisation stiftet 1971, der hvert år udsender mere end 7500 frivillige læger, sygeplejersker, jordemødre og teknisk/administrativt personale, der yder hjælp i verdens katastrofeområder i samarbejde med mere end 30.000 lokale frivillige. Medarbejderne forpligter sig til at forholde sig politisk neutrale og upartiske i henhold til reglerne for medicinsk etik. Foreningen har base i 24 lande; den danske afdeling blev grundlagt i 1993.

Den danske afdeling udsender årlig ca. 70 frivillige i 6-12 måneder. Læger uden Grænser i Danmark finansieres primært ved private bidrag. Offentlige midler udgjorde i 2016 ca. 16 %, hovedsageligt bevillinger fra Danida.

Organisationen modtog Nobels Fredspris i 1999.

Læger uden Grænsers danske hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig