Lysabild Kirke

Den store kirkegård rundt om kirken har en speciel historie, da der tidligere fandtes en befæstning med volde og voldgrav. Ruinerne af disse volde prægede stadig kirkegården i 1700-tallet og 1800-tallet, indtil de blev fjernet ved en omlægning af kirkegården i 1842.

I dag er kirkegården omgivet af et lavt kampestensdige, og hovedindgangene til kirkegården er køreporte mod nord og syd.

Den nuværende kirke er muligvis ikke den første på sin plads. Tidligere kan der have stået en trækirke.

Kirken består af romansk kor og skib, som er bygget af munkesten med en kerne af marksten og murstensbrokker, samt en ret tidlig forlængelse af skibet mod vest. Mod nord er der et dobbeltkapel og mod vest et tårn, som begge fra gotisk tid, og sideskibet mod syd er fra 1782. Mange ældre bygningsdele er forsvundet, herunder et kapel viet til Jomfru Maria, et våbenhus, et benhus (hvor opgravede knogler blev samlet) samt to forskellige tagryttere, altså små tårnlignende konstruktioner på taget.

På grund af kirkens mange udvidelser er der kun bevaret ganske lidt oprindeligt murværk fra de ældste dele, nemlig koret og skibet, som er fra mellem år 1200 og 1250. I koret mod øst findes de tilmurede rester af et enkelt vindue fra denne tid.

En gang i 1300-tallet blev kirken første gang udvidet, da skibet blev forlænget mod vest. Bygningsdelen er bygget af de samme materialer som kirkens ældste del, men murene er lidt tyndere.

Omkring år 1400 blev skibet og koret forhøjet med ca. 1,2 meter, og der blev indsat hvælvede lofter.

Kort efter, nemlig mellem år 1400 og 1425, blev der opført et todelt kapel mod nord. Halvdelen mod vest er speciel, da den er viet til det hellige blod – et såkaldt ”Helligblods-kapel”. Dobbeltkapellet er bygget af kampesten og munkesten. Det havde oprindelig dobbelte gavle, så det var tydeligt, at der var tale om to sammenbyggede kapeller. I dag er bygningerne samlet under ét tag med fald til alle tre frie sider.

Kirkens yngste tilbygning er det store sideskib af gule teglsten mod syd, som blev bygget i 1782. Som resten af kirkerummet har det hvælvede lofter.

Kirkens tagværker er af fyrretræ og er forholdsvis unge. Spirets tagværk er fra 1763, mens resten af kirkens tagværker er fra 1869.

Indvendigt præges det store kirkerum af de hvidkalkede vægge, de mange hvælv og det ensartet bemalede inventar, som giver kirkerummet et regelmæssigt, roligt indtryk.

I Helligblodskapellet findes der kalkmalerier fra perioden 1425-1600. De forestiller bl.a. Kristi lidelse, død og opstandelse, apostlene Jakob, Peter og Johannes samt forskellige ornamentikker, der forestiller geometriske former og planter.

Størstedelen af kirkens inventar er fra en hovedistandsættelse i 1875. Nogle få ældre genstande er bevaret nemlig prædikestolen, altertavlen, et korbuekrucifiks og endelig døbefonten.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af gotlandsk kalksten.

Korbuekrucifikset i sengotisk stil fra sidste fjerdedel af 1400-tallet. Det er skåret efter samme model som det meget lignende korbuekrucifiks i Holbøl Kirke.

Alterbordet er muret og er dækket med et enkelt dekoreret træpanel.

På alterbordet står altertavlen, som er fra 1791. Den er udformet som en senbarok bygningsgavl udsmykket med fire udskårne korintiske søjler. På de ydre søjler er der figurer af Kristus og Moses, og i midten er der et stort gavlfelt med Guds altseende øje i guld. Under gavlen er der et stort maleri af Kristus, der bliver taget ned af korset. Det samme maleri kan ses på altertavlen i Kalmar Domkirke i Sverige.

Den enkle prædikestol i nyklassisk stil stammer fra 1795. Den består af fem fag og er gråmalet med forgyldte detaljer.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er fra 1875 og er i nygotisk stil, hvilket ses ved de spidsbuede gavle.

Pulpituret, altså balkonen, er samtidig med bænkene.

Af historisk interessante gravminder kan nævnes en gravsten fra 1833 i tårnrummet samt to fra 1840 og 1880 op ad kirkegårdsdiget mod vest. På kirkegården findes desuden et monument over en falden soldat i 1864 samt et monument fra 1922 over sognets 66 faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Lysabild Sogns hjemmeside