Faktaboks

Lyngby Kirke
Sogn
Kongens Lyngby Sogn
Provsti
Kongens Lyngby Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby Kirke
I slutningen af 1400-tallet blev kirkens karakter ændret, da skibet blev forlænget med tre en halv meter mod vest, og skibet fik hvælvede lofter. Ligesom på tårnet har vestforlængelsen en gavl, der er udsmykket med kamtakker og slanke højblændinger. Foto: 2006.
Af .
Licens: CC BY 2.5

Lyngby Kirke er en sognekirke, som ligger smukt på en stejl bakke midt i Kongens Lyngby. Lyngby Kirkes tårn er helt usædvanligt placeret mod nord, som følge af kirkens placering på toppen af en stejl bakke.

Kirkegård

Kirkegårdens meget stærke fald til alle sider er udlignet med flere, meterhøje terrasser. I gadeniveau er kirkegården omkranset af en mur af kløvede kampesten. Der er adgang til kirkegården gennem en fodgængerlåge mod vest og en køreport med opkørsel til kirken mod nordøst. På kirkegården lå tidligere en kirkelade.

Kirkebygning

På dette maleri af C.W. Eckersberg, Prospekt af Lyngby fra 1803‑10, knejser Lyngby Kirke højt i maleriets baggrund.

/Statens Museum for Kunst.

Kirken består af et langhus med et romansk midtparti af marksten og enkelte kridtkvadre i bygningens hjørner, sengotiske vest- og østforlængelser, et højgotisk tårn mod nord, et sengotisk kapel mod syd og et kapel fra omkring 1765 mod nord.

I den ældste del af bygningen er der bevaret enkelte oprindelige detaljer. Over hvælvene er der spor efter to oprindelige vinduer, mens de oprindelige døre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende, er helt forsvundet. I korgavlen findes en billedsten med en løve, der æder en mand, som antages at stamme fra det romanske kor, som blev revet ned i 1400-tallet.

Tårnet, som noget usædvanligt ligger mod nord frem for mod vest, blev opført som den første tilbygning omkring år 1400. Som med de senere gotiske tilbygninger er det bygget i munkesten. Oprindeligt var det opført med tre stokværk (etager), men i sengotisk tid blev det forhøjet med yderligere to. Øverst har tårnet saddeltag med trappeformede kamtakkede gavle i nord og syd, som hver er udsmykket med syv blændinger, dvs. dekorative murnicher.

I slutningen af 1400-tallet blev kirkens karakter ændret, da skibet blev forlænget med tre en halv meter mod vest, og skibet fik hvælvede lofter. Ligesom på tårnet har vestforlængelsen en gavl, der er udsmykket med kamtakker og slanke højblændinger.

Nogenlunde samtidigt blev det oprindelige romanske kor revet ned og erstattet af en østforlængelse af skibet, som foruden munkesten også indeholder flere kridtkvadre i murværket, som formodentlig er fra det nedrevne kor. Det spidsbuede vindue over alteret er oprindeligt, men er i nyere tid genåbnet efter at have stået som en tilmuret blænding. Også østforlængelsen har gavl med kamtakker og blændingsdekoration.

Kapellet syd for skibet fungerer i dag som korsarm, men har tidligere fungeret som våbenhus, privat kapel og dåbskapel. I vestvæggen ses en blænding, som er et spor efter et oprindeligt vindue, mens de nuværende vinduer er senere tilføjelser.

Nordkapellets karakter adskiller sig noget fra de andre bygningsdele, både i byggemateriale, gule teglsten, de rødkalkede vægge og det afvalmede tag, dvs. at taget afsluttes med skrå tagflader. Det er fra omkring 1765 og blev oprindeligt opført som en åben begravelse for familierne Lowson og Barchmann. I dag er det indrettet som menighedslokale.

Indvendigt fremtræder kirkerummet lyst med sine hvide vægge, store vinduer og de rigt dekorerede hvælvede lofter.

Kalkmalerier

Lyngby Kirke

Lyngby Kirke fik i senmiddelalderen indbygget hvælv, som blev udsmykket med kalkmalerier. Midt i billedet ses Eva, der må arbejde, efter at hun er blevet smidt ud af Paradis. Til højre herfor skaber Gud Eva. Foto: 2018.

Lyngby Kirke
Af /Trap Danmark.

Lyngby Kirke er rigt udsmykket med kalkmalerier i alle korets og skibets hvælv. Malerierne er malet af det såkaldte Brarupværksted mellem 1500 og 1520, og over hvælvene er der svage spor efter ældre kalkmalerier fra mellem 1300-1450.

De synlige kalkmalerier i kirken forestiller et utal af figurer og fortællinger fra både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, foruden store mængder dekorative elementer som primært forestiller forskellige blade, ranker og blomster.

Inventar og gravminder

Lyngby Kirke

Alteret i Lyngby Kirke. Det, der ligner en blødt draperet sarkofag, er hugget i hvid marmor. Gengivelsen af klædet kan ses både som en henvisning til nadveren og til Kristi ligklæde. På alteret står et krucifiks udformet af rosengrene sat i en klump ler og forgyldt med bronze. Leret symboliserer Adams skabelse, rosengrenene Kristi tornekrone. Når de tilhørende alterlys tændes, kaster krucifikset to skygger: en reference til korsene på Golgata. Foto: 2013.

Lyngby Kirke
Af .

Kirkens inventar stammer fra flere perioder fra middelalderen til helt moderne indslag. I dag præges det indre særligt af en gennemgående renovering i 2011-2012, hvor det tidligere alterparti med altertavle af C.W. Eckersberg (1829) blev erstattet af et nyt alterparti i marmor (2013) af billedhuggeren Christian Lemmerz.

Kirkens ældste inventarstykke er døbefonten i granit, hvis tolvkantede kumme stammer fra middelalderen. Foden er moderne.

Prædikestolen fra 1598 er i højrenæssancestil. Den er nært beslægtet med prædikestolen i Asminderød Kirke og består af fire fag, som er rigt udsmykket med diademhoveder, englebørn og frugtbundter, som omfatter nicher med statuetter af de fire evangelister. Mellem fagene er der hermefigurer, dvs. figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle. Over stolen hænger en samtidig himmel.

Kirkens stolestader, dvs. kirkebænkene, har gavle fra perioden 1646-1656. De bruskbarokke gavle er tæt beslægtet med gavlene i Søllerød Kirke og er udsmykket med store englehoveder.

Altersølvet er fra 1845.

Kirkens alter og tilhørende udsmykning er fra renoveringen i 2011-2012, skabt af billedhuggeren Christian Lemmerz. Alteret er hugget i marmor, som et bord svøbt i en dug, og smykkes af et helt enkelt kors, som er udformet til at ligne, at det er lavet af tornegrene.

På skibets nordvæg findes to mindetavler fra hhv. 1649 og 1867. Hertil findes der i kælderen under nordkapellet tre gravsten fra ca. 1625-1720 og en sarkofag fra 1770. På kirkegården findes desuden flere interessante historiske gravminder, herunder for industrimagnaten C.F. Tietgen og hans hustru Laura Tietgen (1835-1917).

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig