Lyngby-Taarbæk er en af Københavns velhavende, nordlige forstæder. Indkomstniveauet er højt, og over 60 % af ungdomsårgangene tager en videregående uddannelse. DTU (Danmarks Tekniske Universitet) er både uddannelses- og erhvervsmæssigt af stor betydning, og kommunen er præget af en høj andel af videnstunge virksomheder.
Kommunen, som er en del af Region Hovedstaden, har haft sine nuværende grænser siden 1921 og forblev selvstændig efter Strukturreformen i 2007. Det Konservative Folkeparti overtog i 1950 flertallet i kommunalbestyrelsen fra Socialdemokratiet og har siden, med kun én undtagelse, beklædt borgmesterposten i kommunen.
Af Københavns omegnskommuner har Lyngby-Taarbæk det største antal fredede fortidsminder pr. km2, blandt andet pga. naturbeskyttelse af store arealer ved Jægersborg Dyrehave, Furesø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Der er gjort mange oldtidsfund i kommunen, hvoraf de ældste er flinteredskaber fra Brommekultur (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.). Arkæologer har udgravet flere overpløjede bronzealdergrave på Dyrehavegårds jorder, og ved Lyngbygårdsvej har man fundet langhuse fra bl.a. yngre germansk jernalder. Ud over landsbyerne Lyngby, Virum og Lundtofte fandtes også landsbyerne Stokkerup og Møllestrup, som siden er blevet nedlagt. Middelaldersognet Lyngby omfattede i store træk samme areal, som Lyngby-Taarbæk Kommune gør i dag.
Lyngby Kirke stammer fra 1100-tallet, men flere om- og tilbygninger er foretaget i senmiddelalderen. Selv om kommunen formodentlig ikke blev så voldsomt ramt under pesten, tyder byggeaktiviteterne i kirken på, at der alligevel opstod en frigørelse af ressourcer mellem ca. 1350 og 1450. Taarbæk Kirke er fra 1864, og kommunens øvrige fem kirker er alle fra 1900-tallet.
Kommunen har flere vigtige bygningsværker, herunder Sorgenfri Slot, Frederiksdal og Marienborg. Sidstnævnte står til rådighed for Danmarks statsminister.
Ud over landbruget, som var det største erhverv i middelalderen, blev der bygget flere møller ved Mølleå, som især blev brugt som kornmøller. Møllerne fik deres storhedstid i 1700-tallet, og både Brede og Raadvad Møller udviklede sig til regulær industri. Inden Brede Mølle lukkede i 1956, havde den både haft krudtproduktion og kobberværk og havde dannet grundlag for Danmarks største klædefabrik. Ved Brede Klædefabrik og Raadvad Knivfabrik blev møllerne omdrejningspunkt for hele fabrikssamfund med produktionsbygninger, arbejderboliger og skole.
Sidst i 1800-tallet var landbruget blevet overhalet af industrien som det største erhverv i kommunen. I dag formidles den tidlige industrihistorie fra Brede Værk i den gamle klædefabrik, der er Danmarks største fredede industrianlæg, mens Frilandsmuseet i Sorgenfri fortæller dansk landbokulturs historie gennem en enestående række af bygninger og landskaber fra 1600-tallet til 1950.
I 1863 var den første jernbane blevet anlagt gennem kommunen, og i 1900-tallet gik det stærkt med udbygningen af især Kongens Lyngby og Taarbæk. Med S-toget, der kom til i 1936, opstod der nye bydannelser ved stationerne Virum og Sorgenfri. Danmarks første motorvej, der blev indviet i 1956 og gik tæt forbi Kongens Lyngby, bidrog også til den stadige udbygning af Københavnsegnens infrastruktur. Befolkningstallet i Lyngby-Taarbæk Kommune toppede i 1965 med 65.015 indbyggere. Omkring 1960 var en gradvis ændring af erhvervsstrukturen fra industri til bl.a. forskning og administration begyndt. Udviklingen blev godt hjulpet på vej af udflytningen af Danmarks Tekniske Højskole, nu DTU, fra København til Kongens Lyngby, der blev indviet i 1974.
Terrænet i Lyngby-Taarbæk Kommune består af bakket moræneland og et dallandskab dannet ved slutningen af sidste istid, hvor Nordøstisen dækkede store dele af Nordsjælland. Smeltevandet under isens rand gravede dale ud under isen og skabte de tunneldale, der i dag udgør Mølleådalen og dalen fra Lyngby Sø til Klampenborg. Skovene udgør hele 28 % af kommunens areal, hvilket ligger en del over landsgennemsnittet på 16 %. Jægersborg Dyrehave i øst, med Christian 6.s jagtslot Eremitagen, udgør kommunens største samlede skovområde, men også Lyngby Åmose og Frederiksdal Skov er store skove. De mange naturområder i kommunen har et forgrenet stinet og flere cykelstier, der forbinder dem til bydelene. Der er rig mulighed for at bade og sejle i kano, kajak og robåd, og Raadvad Naturskole tilbyder undervisning til folkeskoler fra Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Gentofte Kommuner.
Jægersborg Dyrehave har tiltrukket kunstnere som P.C. Skovgaard, Vilhelm Hammershøi og J.F. Willumsen, og landstedet Sophienholm, som i dag danner ramme om kunstudstillinger, var i 1800-tallet flittigt besøgt af kunstnere. Eksempelvis var Bertel Thorvaldsen en god ven af husets ejere, storkøbmanden Constantin Brun og forfatteren Friederike Brun. En lang række kunstnere har og har haft bopæl i Lyngby-Taarbæk Kommune, bl.a. Aksel Jørgensen og Bodil Kaalund samt Bjørn Wiinblad, hvis keramiske værker har opnået status som designklassikere.
Lyngby-Taarbæk Kommune har flere store årlige begivenheder, der trækker mange til, bl.a. Hubertusjagten og Eremitageløbet i Jægersborg Dyrehave. Dyrehavsbakken, der primært holder åbent hen over sommeren, har stor folkelig appel, ligesom Cirkusrevyen, der hvert år spidder samtidens kendte og politikere i en satirisk revy. I Ulvedalene er der friluftsteater i sommermånederne med store dramatiske værker opført af bl.a. Det Kongelige Teater.