Artikelstart
Lynderupgård, hovedgård (sædegård), 550 ha (2006), 16 km nord for Viborg. Den trelængede toetagers hovedbygning i bindingsværk er opført på et stort voldsted omgivet af vandfyldte grave: portfløjen mod nord 1556 for Christoffer Rosenkrantz, øst- og vestfløjen i slutningen af 1500-t. I vestfløjen indgår et lille kampestenshus fra ca. 1380 og en magasinbygning fra ca. 1700, i gården står en springbrønd. Lynderupgård var 1829-1981 i familien Kieldsens eje.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Lynderup kendes fra 1349 som Lendrup, 1488 Lønnervp, 1. led måske af gammeldansk *løne 'skjulested', 2. led -torp 'udflytterbebyggelse'.
I 1995 blev gården overtaget af familien Glerup, og en omfattende restaurering iværksat, som i 1999 belønnedes med Europa Nostra-prisen.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.