Lyndanise

Lyndanise, lokalitet på Estlands kyst ved Tallinn, hvor Valdemar 2. Sejr i 1219 landsatte en dansk invasionsstyrke og byggede en borg.

Den 15. juni samme år nedkæmpede den danske hær esterne i et stort slag. Invasionen var dels et korstog med det formål at omvende de hedenske estere, dels et forsøg på at styrke det danske Østersøherredømme.

Slaget ved Lyndanise blev af den danske historiker Arild Huitfeldt omkring 1600 forbundet med sagnet om Dannebrog, der faldt ned fra himlen. Herfra er historien overtaget uforandret til i dag, selvom episoden med Dannebrog egentlig angiveligt fandt sted i 1208 ved den estiske by Fellin, nuv. Viljandi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig