Faktaboks

Lykurg

Lykourgos

Født
390 f.v.t.
Død
324 f.v.t.
Levetid - kommentar
Fødselsåret er omtrentligt

Lykurg var en athensk taler og statsmand. Lykurg ledede 336-325 f.v.t. Athens finanspolitik og fik i denne fredsperiode tredoblet statens indtægter. Overskuddet på budgettet brugtes til et bygningsprogram, der i rigdom kunne måle sig med Perikles' århundredet før. Kun en af Lykurgs taler er bevaret. Det er en patetisk og patriotisk anklagetale mod en borger, der var beskyldt for landsforræderi, fordi han havde forladt Athen umiddelbart efter nederlaget til Filip i 338 f.v.t.

Lykurg må ikke forveksles med den sagnomspundne spartanske lovgiver Lykurg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig