Lykke-Per

Lykke-Per, figurtype, der stammer fra myternes forestilling om den af guddommen eller naturen udvalgte, for hvem alt umiddelbart lykkes. Typen går igen i alverdens folkeeventyr, således Aladdin, kendt fra Tusind og én nat og Oehlenschlägers brug. H.C. Andersen anvendte betegnelsen direkte i fortællingen Lykke-Peer (1870), og Henrik Pontoppidans store roman Lykke-Per (1898-1904) viste også de negative sider af en særlig dansk tro på, at lykken af sig selv kommer til den udvalgte. Romanen Lykke-Per er optaget i Kulturkanon.

Læs også om Pontoppidans Lykke-Per i Dansk litteraturs historie.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig