Lyby Kirke

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, herunder særligt tårnet med nordvestjyske blændinger, dvs. murnicher, og øst-vest-vendt sadeltag.

Bygningen udgøres af et romansk kor og skib med et sengotisk tårn mod vest. Indgang til kirken sker gennem tårnrummet, som også fungerer som våbenhus. De romanske dele er opført af granitkvadre over en dobbeltsokkel (halv attisk, dvs. med rundet udhugning, over skråkant). Facademurværket, som i nyere tid er kraftigt ombygget, står blankt med synlige sten og med hvidkalkede overdele. I korets østfacade ses en del krumhugne kvadre fra en tidligere apsis samt en romansk vinduesoverligger. På kirkens nordside er der en del udkragede kvadre, dvs. de stikker ud i forhold til resten af murværket. Oprindelsen af denne bemærkelsesværdige udformning er ukendt, men de er formentligt indsat i forbindelse med en nyere ombygning af murværket.

De to oprindelige døre er begge tilmurede. Syddøren indrammes af en portal med to par trekvartsøjler og tympanon, dvs. en overligger over døren, med et indhugget kors. Den tilmurede norddør ses i dag blot ved en ændring af sokkelforhold. Lidt øst herfor sidder en rundbuet vinduesoverligger, vendt på hovedet. I sydmuren er der indmuret konsoller, dvs. baser, fra en rundbuefrise med udhugget ornamentik.

Det nu helt hvidkalkede tårn er opført i genanvendte kvadre og munkesten. På de nord-syd-vendte gavle er der blændingsdekorationer, dvs. murnicher, af nordvestjysk type. Opgang til tårnets mellemstokværk, dvs. mellemetagen, sker udefra via en trappe på nordsiden. I vestsiden er der indsat en bred, rundbuet dør, der bruges som indgang til kirken.

Indvendigt er væggene hvidkalkede og koret og skibet er dækket af gule bjælkelofter. Kirkens stoleværk er malet i brune, blå og grå nuancer. Korbuen fremtræder i blankt murværk, formentlig udvidet, med profilerede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på. I skibets vestende er der et orgelpulpitur med profilerede facadepaneler, støttet af pilastre, dvs. søjleformede murfremspring. Indvendigt i skibets vestende ses desuden uregelmæssigheder i murtykkelsen. Sammen med skibets relativt store længde kunne dette tyde på, at der tidligere har været et romansk tårn, som er blevet nedskåret, og hvis underdel endnu delvist er bevaret.

Over koret og skibet er der blytag, mens tårnet har tegltag. I kirkens tagkonstruktion findes der ældre dele.

Kirken blev istandsat i årene 1953-1954 af arkitekt Søren Vig-Nielsen (1876-1964).

Ved undersøgelser i 1926 fandt man spor af kalkmalerier, muligvis sengotiske, på korets nord- og sydvæg. I 1991 blev der desuden konstateret fragmenter af dårligt bevaret kalkudsmykning på korets østvæg. Det hele er nu overkalket.

Det historiske inventar består bl.a. af dele fra middelalderen og 1600-tallet.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. Døbefonten, hvis type også findes i Thorum Kirke, har en firpasformet, dvs. firkløverformet, kumme med processionsfigurer, bl.a. en bisp. Foden består af et profileret skaft og en base.

Dåbsfadet er sydtysk fra omkring år 1575 og har indgraveret våbenskjold for Habsburgerne samt initialerne MHT og AND.

Prædikestolens bærestolpe er middelalderlig og stammer muligvis fra et ældre monstransskab, dvs. et skab, der indeholdt monstransen, som nadverbrødet blev fremvist i, fra 1300-tallet. På stolpen ses udskåren ornamentik.

Et sengotisk korbuekrucifiks fra omkring år 1450 er ophængt på skibets nordvæg. Krucifikset har tidligere igennem en længere periode været opbevaret på kirkens loft, hvorfra det i 1950 blev nedtaget og konserveret. Ved konserveringsarbejdet blev figurens arme, tæer og fingre genudført. Korsets tværarm med firpasform er ligeledes nyere, hvorimod længdearmen med firpas i korsenderne er oprindelig. Krucifikset står i dag med en ældre, senere fremdraget staffering, dvs. bemaling og udsmykning.

Altertavle og prædikestol er begge et renæssancearbejde fra midten af 1600-tallet. Tavlen er arkitektonisk opbygget med et midterfelt flankeret af joniske søjler og smallere sidefelter. De smalle postament- og gesimsfelter har udskårne ornamenter og englehoveder. I midterfelterne er der indskrifter. Herover er der et topfelt med to felter inddelt af hermer, dvs. søjler, som øverst er udformet som buster eller halvfigurer. Hele tavlen krones af et udskåret gavlfelt med en figur øverst. Sidevingerne på både stor- og topstykke er udført i bruskbarok stil. Maleriet i midterfeltet er en ældre (muligvis oprindelig) fremstilling af korsfæstelsen. I topstykket er der malede kors i felterne. Et nyere maleri fra 1800-tallet, som tidligere har været placeret i tavlen, hænger nu i kirken.

Prædikestolen er udført i samme stil som altertavlen, dog uden elementer af bruskbarok. På kurven er der rektangulære felter med udskårne evangelistrelieffer. Storfelterne inddeles af hjørnesøjler. I de indrammede postament- og gesimsfelter er der indskrifter. Gesimsfelterne inddeles af englehoveder, mens postamentfelterne inddeles af dyrehoveder. Den muligvis lige så gamle lydhimmel, dvs. baldakin over prædikestolen, har otte fag med ornamenteret nedhæng og fortløbende skrift under et profilerede overstykke.

I korets sydside står der en skriftestol (præste-/degnestol), antagelig fra 1700- eller 1800-tallet, men meget ændret. Den har profilerede sider og røde velourgardiner.

I våbenhuset står en klokke fra 1800-tallet. Denne er støbt i materiale fra kirkens tidligere middelalderklokke, som var støbt i år 1410 af klokkestøberen Nicolaus Eskildsen (Eskilii).

Kirkens stoleværk er nyere og har profilerede ryglæn, vægpaneler og gavle med trekantede topstykker.

Kirkegården følger ældre skel og indhegnes af stendiger med bæltemurede indgangspiller i empirestil mod øst og nord.

Vest for byen løber Hagens Møllebæk, som mod sydøst løber gennem et fredet område, hvor man bl.a. finder oldtidshøje og Ridebanen, som er rester af en ringborg fra vikingetiden.

Kirken var i middelalderen en sysselkirke for Sallingsyssel (Salling, Mors og Fjends herreder). En syssel var en administrativ enhed, som bl.a. rummede en retsfunktion i form af såkaldte sysselting. Indtil år 1375 afholdtes tinget på den nærliggende Bostrup Tinghøj, hvorefter det blev flyttet til Lyby Kirke.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Søren Vig-Nielsen

• Lyby Kirke på sogn.dk