Luigi Russo, 1892-1961, italiensk litteraturforsker og kritiker, centralt placeret i spændingsfeltet mellem B. Croces "æstetiske" kritik, som er hans udgangspunkt, og den "historiske" fra F. de Sanctis og siden marxisten A. Gramsci. Fx er det interessen for forfatterens moralske og historiske verden, der i monografien om Verga (1919) får Russo til som den første at vurdere Giovanni Vergas sicilianske romaner om mennesker i sociale processers vold som hans kunstneriske hovedværker. Russos eget engagement ses klarest i Belfagor, det venstreorienterede kulturtidsskrift, han stiftede i 1946 og redigerede til sin død.
Luigi Russo
Faktaboks
Luigi Russo
- Født
- 1892
- Død
- 1961
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.