Faktaboks

Luigi Pareyson
Født
4. februar 1918
Død
18. september 1991

Luigi Pareyson, 4.2.1918-18.9.1991, italiensk filosof, fra 1954 professor i æstetik ved universitetet i Torino, siden i teoretisk filosofi; han er navnlig kendt pga. sine berømte elever Umberto Eco, Mario Perniola og Gianni Vattimo.

Luigi Pareyson har i opposition til Benedetto Croce, der samlede sin æstetik om begrebet intuition, understreget formens betydning.

Med begrebet "formskabelse" (ital. formatività) har Luigi Pareyson fremhævet, hvordan det "princip", der leder kunstneren frem mod værkets fuldbyrdelse, skabes af værket selv i løbet af dets tilblivelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig