Luigi Nono, 1924-1990, italiensk komponist. Luigi Nono var elev af bl.a. Bruno Maderna og Hermann Scherchen (1891-1966), der i 1950 i Darmstadt dirigerede hans Variazioni canoniche for orkester over en tolvtonerække af Arnold Schönberg.
Som en central skikkelse i Darmstadtskolen i 1950'erne udviklede Nono en uortodoks serialisme i bl.a. gennembrudsværket Il canto sospeso (1955-56) til tekster af dødsdømte modstandsfolk, i hvilket seriel punktstil forenes med passioneret udtryk og humanistisk engagement. Som overbevist kommunist gav han sine værker et politisk indhold af protest mod fascisme, krig og undertrykkelse.
I 1960'erne begyndte Luigi Nono at arbejde med elektronisk musik af både syntetisk og konkret lyd, som han kombinerede med stemmer eller instrumenter, fx La fabbrica illuminata (1964) og ... sofferte onde serene (1976). Blandt hans øvrige værker er operaerne Intolleranza 1960 (1961) og Al gran sole carico d'amore (1972-77).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.