Luigi Grossi, d. 1795, italiensk billedhugger. Som ung arbejdede Luigi Grossi som marmorhugger i Johan Tobias Sergels værksted i Rom, og som dennes elev fulgte han ham til Stockholm 1778.

Fra 1780 gik han på Kunstakademiet i København. I Danmark udførte Luigi Grossi en række buster af bl.a. Frederik 5. (1783, efter J.-F.-J. Salys model) og enkedronning Juliane Marie (begge på Frederiksborgmuseet).

Betydeligt er gravmælet over Anna Sophia von Bülow, f. grevinde Danneskiold-Laurvig (1790, Reinholdsgrimma i Sachsen), udført, efter at han i 1784 var rejst tilbage til Italien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig