Faktaboks

Ludwig Uhland
Født
1787
Død
1862

Ludwig Uhland, 1787-1862, tysk forfatter, litteraturhistoriker og politiker. Som lyriker opnåede Ludwig Uhland stor popularitet gennem sine enkle, folkelige digte (som fx "Der gute Kamerad") og historiserende ballader, højdepunkter i den schwabiske senromantik. Mindre vellykkede var hans skuespil med historiske emner.

Ludwig Uhland var en af grundlæggerne af tysk germanistik med inddragelse af nordisk mytologi og oldnordisk poesi. Som politiker var han en betydelig repræsentant for liberalismen, medlem af den württembergske landdag 1819-38 og af nationalforsamlingen i Frankfurts Paulskirche 1848. Ludwig Uhland var ven med Adam Oehlenschläger og kender af dansk litteratur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig