Ludvika er en industri- og handelsby i det midtsvenske Bergslagen. Den har 15.600 indbyggere (2020).

Allerede under Gustav Vasa undersøgte man mulighederne for malmbrydning og jernudsmeltning, og den første smedje blev etableret i 1552 ved bredden af Ludvika ström.

Den moderne byudvikling tog fart, efter at jernbanen kom hertil; nu domineres erhvervslivet af elektrogiganten Asea Brown Boveri, som her bl.a. har forskningsafdeling og fremstiller højspændingsanlæg.

Ved frilandsmuseet Gammelgården er et gammelt grubeanlæg bevaret med bl.a. et vældigt vandhjul og en konstgång, kraftoverførsel ved hjælp af træstænger, konstrueret af den berømte ingeniør Christopher Polhem. Ludvika mistede sin sidste jernbaneforbindelse, Björbobanan, i 2004.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig