Ludvig Reventlow

Faktaboks

Ludvig Reventlow
født:
1751
død:
1801

Ludvig Reventlow. Portræt udført af Anton Graff, 1783; Frederiksborgmuseet. Reventlow var på det tidspunkt en af de drivende kræfter bag oppositionen mod Guldbergstyret, og det var med store omkostninger og en ihærdig personlig indsats, at han igangsatte omfattende landbrugs- og skolereformer på sit gods Brahetrolleborg. Graff har fanget det drømmende og visionære hos Reventlow, men næppe hans ildsjæl og hektisk-rastløse energi.

.

Ludvig Reventlow. Maleri udført af Anton Graff i 1783.

.

Ludvig Reventlow, 1751-1801, dansk godsejer; yngre bror til C.D.F. Reventlow, som han fulgte under opvækst og uddannelse. Ludvig Reventlow overtog i 1775 baroniet Brahetrolleborg på Sydfyn. Han var ivrigt engageret i forberedelserne til statskuppet i 1784 og tog initiativet til reformerne på det nordsjællandske krongods samme år. Han øvede desuden indflydelse på skolelovgivningen, men koncentrerede især sin indsats om Brahetrolleborg, som han gjorde til et foregangsgods på landbrugets og især på skolevæsenets område. Reventlow afskaffede således hoveriet og tilbød bønderne arvefæste, introducerede bl.a. rapsdyrkning, støttede høravlens udbredelse, udskilte som den første avlsgårde, gennemførte landbrugstekniske nyskabelser og indrettede industrielle virksomheder som garveri og hammerværk under godset. De udstrakte skove blev genstand for rationel behandling, og dårlig agerjord blev tilplantet. Reventlow opbyggede et forbilledligt skolevæsen, der blev suppleret med et ambitiøst indrettet lærerseminarium og en kostskole (Bernstorffsminde). På godset fik alle bøndergårde nye, symbolske navne, fx Agerpris og Plougheld, og husene geografiske navne som Viborg og Amsterdam.

Brahetrolleborg blev i Reventlows ejertid et samlingssted for tidens progressive idéer og personer, bl.a. Jens Baggesen, med kosmopolitisk orientering og sympati for Den Franske Revolution i dens første faser. Adskillige af Reventlows initiativer slog fejl, og godsets økonomi belastedes, mens andre blev retningsgivende for den fremtidige udvikling på landbrugets og ikke mindst skolevæsenets område.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig