Ludvig Jacobson

Faktaboks

Ludvig Jacobson
født:
1783
død:
1843

Ludvig Jacobson.

.

Ludvig Jacobson, 1783-1843, dansk kirurg og zoolog. Ludvig Jacobson var kendt som en dygtig kirurg med stor kapacitet inden for militærkirurgi. Han var desuden internationalt anerkendt som en meget alsidig forsker inden for sammenlignende anatomi, hvor han bidrog med talrige opdagelser både hos mennesker og hos en række forskellige dyrearter.

Det Jacobsonske organ (organum vomeronasale), et lugteorgan i næsehulen, som navnlig er højtudviklet hos krybdyr og visse lavere pattedyr, er opkaldt efter ham.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig