Ludvig Holstein, egl. Ludvig Holstein-Holsteinborg, 1815-1892, dansk lensgreve og politiker, konseilspræsident 1870-74; søn af F.A. Holstein. Holstein overtog i 1836 grevskabet Holsteinborg og fortsatte sin fars indsats som foregangsmand og filantrop. I 1847 valgtes han til Roskilde Stænderforsamling. Trods en vis folkelig fremtræden var han modstander af folkestyret og modarbejdede Grundloven af 1849. I 1856 valgtes han til Helstatsforfatningens Rigsråd, i 1865 til Rigsrådets Folketing og i 1866 til Rigsdagens Folketing. Han havde arbejdet tæt sammen med den gruppe, der gennemførte den reviderede Grundlov, og i 1870 blev han konseilspræsident for en regering af godsejere og nationalliberale, der gik imod det nystiftede Forenede Venstres krav om medindflydelse. Holstein, der under Den Fransk-tyske Krig førte en henholdende linje, kom under politisk pres fra Venstre og inden for regeringen fra De Nationalliberale, hvilket førte til hans afgang i 1874. Holstein trak sig ud af politik i 1890.